Den hemmelige Jesus

”Bibelen blev ikke sendt med fax fra Himlen – den er skabt af mennesker”. Sådan siger en af hovedpersonerne i Da Vinci Mysteriet (kap. 55), og det skal vistnok forestille at være provokerende; i hvert fald reagerer den kvindelige hovedperson med et betuttet ”I beg your pardon”, ligesom hun hele vejen igennem fungerer som det lidt naive bagtæppe for de indsigtsfulde mænds afsløringer.

Men faktisk har de fleste kristne til alle tider været helt på det rene med at det forholder sig sådan (og den kvikke bemærkning er da også et citat fra en britisk professor i kirkehistorie – den eneste person i Da Vinci Mysteriet, som ikke er fri fantasi). Men hvordan bar de mennesker sig så ad, som skabte Bibelen?

Det kan man få en spændende og indsigtsfuld skildring af i den spritnye bog ”Den hemmelige Jesus”, skrevet af tre af mine nytestamentlige kolleger. Her beskriver Geert Hallbäck den århundredelange proces, som starter med at de kristne læser breve fra fx Paulus og fortællinger om Jesus højt til deres gudstjenester. Gradvis får disse kristne pamfletter derved i praksis en status som noget der står på linje med selve de hellige skrifter i Det Gamle Testamente. Der opstår altså en bevidsthed om, at der findes kristne hellige skrifter i tillæg til de skrifter, som jødedommen i forvejen anså for hellige. Og i det fjerde århundrede e.Kr. beslutter man at sætte biskoppernes blå stempel på det, som allerede længe havde været praksis ude i menighederne: At der fandtes et ”Ny Testamente”. Læs meget mere om dét hos Hallbäck.

I bogens følgende fire artikler fortæller Jesper Tang Nielsen og Lone Fatum om de apokryfe evangelier (Thomas- og Judasevangeliet med meget mere) og deres forhold til de bibelske fortællinger om Jesus. Og forfatterne er benhårde og konsekvente: Uanset, om man ”holder med” de kanoniske eller de apokryfe evangelier, kommer der kun vås ud af at forestille sig, at den ene gruppe skrifter fortæller den historiske sandhed, mens den anden gruppe forvansker historien om Jesus. Alle evangelierne er nemlig optaget af noget helt andet end at fortælle historiske kendsgerninger: De vil gøre Jesus og troen på ham aktuel og vedkommende for hver deres forskellige læsere.

Den interessante forskel på dem er altså ikke, hvad de véd om de faktiske begivenheder, men hvordan de opfatter Jesus’ betydning. Og her er forskellene virkelig bastante. Nogle af de apokryfe evangelier kan fx ikke kapere tanken om, at Jesus overhovedet skulle være blevet henrettet – Guds Søn var hævet over den slags pinligheder!

Sidste år udkom bogen ”Mellem venner og fjender”, som behandler nogle af de samme spørgsmål, foruden flere andre. De virkeligt interesserede bør bestemt få fat i begge bøger – og fx grunde over de involverede forskeres forskellige syn på Judasevangeliet – men den ubefæstede læser vil nok have mest fornøjelse af at starte med ”Den Hemmelige Jesus” (og skam få det kommune- eller skolebibliotek, der ikke sørger for at anskaffe den!), mens de der mangler en julegave til en præst eller en religionslærer, passende kan slå ned på ”Mellem venner og fjender” (den kan bestilles her).

Den nye bog er f.øvr. fremragende illustreret med billeder af Jesus fra især middelalderen. De følges kyndigt til dørs af kirkehistorikeren Louise Lillie.

One response to “Den hemmelige Jesus

  1. There also exists a little garden that houses baby turtles
    in the small lake. You can see the attractive sights
    here, sip excellent Spanish wine, and pay attention to the Spanish guitar when you taste some delicious Spanish
    food. A few blocks southwest we discover the Plaza Mayor (pursuing
    the arches contributing to Calle Mayor).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *