Fra almægtig til gavmild?

Kirketidende_2014_11Da han møder Gud i den brændende tornebusk, får Moses besked om Guds navn (2 Mos 3,13-15). Nogle kapitler senere forklarer Gud ham desuden, hvordan det går til, at dét med navnet kan være en nyhed på trods af, at Gud selv jo var kendt af patriarkerne helt tilbage til Abraham: ”Jeg er Herren! Jeg viste mig for Abraham, for Isak og for Jakob som Gud den Almægtige, men under mit navn Jahve gav jeg mig ikke til kende for dem” (6,2-3).
Man behøver ikke slå efter i den hebraiske tekst for at fornemme, at ”Gud den Almægtige” i denne sammenhæng er et særligt navn for Gud, og ikke blot en omtale af en af Guds egenskaber. Og teologer vil måske kunne huske fra hebraisktimerne, at navnet Shaddai sådan set ikke betyder ”almægtig”. Hvad det så betyder, er langtfra indlysende.
Den gængse oversættelse, ”den Almægtige” skyldes, at Septuaginta, oldtidens græske oversættelse af Det Gamle testamente, en hel del steder gengiver det som pantokrator, ”den der behersker (eller opretholder!) alting”. Men også Septuaginta-oversætterne har efter alt at dømme været på glatis, for de var langtfra konsekvente; ofte skriver de blot ”din Gud”, i Salmerne blev navnet til ”den himmelske” (68,15) eller ”Himlens Gud” (91,1), og i Ruts Bog 1,20 og tre steder i Job nøjedes man med det græske hikanos, ”den tilstrækkelige” – og andre steder er navnet gengivet som ”Herren”. Oversættelse er svært, og det var det også i oldtiden.

Oversættelsens kompromiser
En oversættelse kan lægges til rette, så den imødekommer næsten et hvilken som helst behov – men den kan ikke imødekomme alle behov på én gang. I gymnasiet læste vi Wilsters og Gelsteds oversættelser af Iliaden ved siden af hinanden. Hér var der sigtet efter forskellige mål! Til tider var det svært at se, at det overhovedet var samme værk: Når Wilster skriver ”Men Agamemnon lod trække på dyb en løbende sejler”, hedder det hos Gelsted, ”Og Agamemnon lod et skib sætte i søen”; man er nok tættere på det græske med Wilster – men er man også bedre hjulpet? Det var et sundt kursus i oversættelsens kunst og ikke mindst dens begrænsninger.
I Bibelselskabets nudanske oversættelse af 1 Mosebog og Prædikeren, ”Begyndelsen & Tænkeren”, har vi skullet prioritere den lettilgængelige og forståelige form højt, mens hensynet til traditionen har haft en mindre plads. Men først og sidst har der været tale om en selvstændig oversættelse og ikke en bedrevidende sproglig opfriskning af den eksisterende danske Bibel. Der har altså skullet tages stilling til alle de grundlæggende frustrationer, når hebraiske glosers betydning er usikker. Som fx med hensyn til Guds navn Shaddai.

Voldsmænd, marker og bryster
Ingen véd, hvad der fik Septuaginta-oversætterne til at gengive navnet med et ord, som kan betyde ”almægtig”. Blandt middelalderens rabbinere var der nogle, som mente, at navnet minder om det hebraiske shæ-daj, ”(han) som er nok”. Det passer ikke bare til oversættelsen ”den tilstrækkelige” bl.a. i Ruts Bog, men kunne også forstås som ”den, der har magt nok til hvad det skal være” – altså den almægtige. En anden forklaring kunne være, at navnet stammer fra udsagnsordet shadad, ”at hærge eller ødelægge”, der især forekommer i formen shoded, ”en voldsmand”. Men det er svært at se, hvordan et rent negativt ord for ødelæggende magt skulle have givet navn til Guds beskyttende kraft. Og ganske vist kan man henvise til en arabisk glose, der betyder ”stærk” uden negative overtoner – men vi er altså ude i den alleryderste kartoffelrække, når vi begynder at bruge arabisk som krykkestok i tolkningen af Bibelen.
Det mest ædruelige forslag, sprogforskningen har kunnet komme op med, er nok, at navnet oprindelig er i familie med det babylonske shadû, der kan betyde ”bjerg” eller ”åbent land”. Navnet kunne altså betyde ”Guden på bjerget”, og det passer jo ikke så ringe til åbenbaringen ved Sinaj. Men bedre er det nok, hvis vi kan finde en forklaring inden for Bibelens eget sprog, hebraisk. Der er især to forslag, som i øvrigt begge er i familie med den babylonske forklaring:
Enten kan navnet henvise til det hebraiske sadæ, som både kan betegne en opdyrket mark og det åbne land, som er de vilde dyrs hjemsted. Eller vi skal have fat i ordet shadajim, som betyder ”bryster”; teksten selv lægger stærkt op til denne forståelse i 1 Mos 49,25, hvor Jakob velsigner sin yndlingssøn med ordene
”Gud den Almægtige, han velsigne dig
med velsignelser fra himlen deroppe,
med velsignelser fra urdybet, der hviler dernede,
med velsignelser fra bryster og moderliv.”
Gud som den, der sørger for den frugtbare agerjord og jagtbyttet, giver fremragende mening i fortællingerne om Abrahams, Isaks og Jakobs forhold til Gud. Og lige så godt passer det med Gud som den, der er kilden til både husdyrs og menneskers frugtbarhed, og sørger for, at der er diende gedekid og menneskebørn, som har brug for bryster.
De forskningsmæssige gætterier er naturligvis kun gæt – men forhåbentlig kvalificerede gæt. Og i stedet for at træffe et valg mellem ”markens Gud” og ”brysternes Gud”, og måske vælge forkert, har vi besluttet at slå dem sammen i begrebet ”Den Gavmilde Gud”; det passer i hvert fald fremragende med, hvad patriarkerne oplever, når Gud giver dem sin velsignelse. – Eller sin ”livsstyrke”, som vi har kaldt det, fordi vi gerne vil fremhæve de aspekter af velsignelsen, som nu engang er dominerende i 1 Mosebog.

Hvor mægtig er Gud?
Oversættelsen er altså ikke på nogen måde et indlæg i den aktuelle – og yderst spændende – debat om Guds almagt. At den udkom en uges tid efter Lars Sandbecks bog, er en tilfældighed. Uden at have gransket dybt i emnet, vil jeg i første omgang mene, at Det Gamle Testamente slet ikke tænker abstrakt nok til overhovedet at have et begreb som ”absolut almagt”, men at den gammeltestamentlige Gud i hvert fald, sagt med Hans Jørgen Lundagers ord, er ”meget mægtig”. Og når vi inden længe skal oversætte Job 42,2, er der ingen planer om at lægge skjul på, at der står noget i retning af ”Nu véd jeg, at du kan alt! Der er intet mål, du ikke kan nå!”

(Artikel i Dansk Kirketidende nr. 11, 2014)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *