Category Archives: Bibel og IT

Højst skindød

KN_jesaja”Bogen er død om [så og så mange] år”, siger gamle mænd, der gerne vil være med på noderne, jævnligt. Og julekalenderen var altid bedre sidste år. Og så videre og så videre.

Personligt har jeg ikke tænkt mig at sælge min bogreol lige foreløbig. Nye medier gør ikke automatisk gamle overflødige, og slet ikke på så kort tid som en enkelt menneskealder.

Men de nye medier kan supplere de gamle, og det er fedt! Fx kan man nu om stunder ”udgive” en bog 10 minutter efter, at man er færdig med at skrive den, hvis man er tilfreds med at lægge den på nettet i PDF. Det kan give mening for bøger, som der simpelthen ikke er økonomi i at trykke, fx nogle slags undervisningsmaterialer (der ligger en del af det på min egen website).  Et godt eksempel er en videnskabelig kommentar til Esajas’ Bog kap. 1-12, som tidligere Professor Kirsten Nielsen har skrevet til brug for sine studenter på Aarhus Universitet. Den kan ethvert videbegærligt gemyt hente sig splittergratis på Aarhus Universitets website.

Bibelen på nettet og Judas på biblioteket

internetEn af verdens flittigste forfattere, Isaac Asimov, der var ph.d. i biokemi og bl.a. også skrev adskillige bøger om Bibelen, var især kendt for sine science fiction-bøger. Da han en gang blev spurgt, hvorfor så klog en mand dog dyrkede dén useriøse genre, svarede han, ”Det er rigtig nok, at 90 % af den science fiction der skrives, er noget bras. Men 90 % af alting er noget bras.”

Jeg kom til at tænke på replikken, da jeg læste et spidst debatindlæg af bibelforskeren Mark Goodacre, hvor han satiriserer over forskere, der helst kun vil forholde sig til viden, der forligger trykt i bøger, og som tilsyneladende mener, at selve internetmediet er garanti for underlødighed.

For det er jo sandt (som Goodacre også skriver), at man kan få det skrækkeligste vrøvl ud af ukritisk at samle oplysninger ind fra nettet. Men som Asimov ville have tilføjet: Man kan få lige så vederstyggeligt pølsesnak ud af ukritisk at hive bøger ned af hylden uden vejledning i, hvad de indeholder.

For eksempel konstaterede jeg for nylig, at det københavnske hovedbibliotek i Krystalgade havde anbragt den amerikanske thrillerforfatter Jeffrey Archers skønlitterære bog ”Judas-evangeliet” i gruppe 22.8 sammen med videnskabeligt funderede oversættelser af de apokryfe skrifter. Jeg tror såmænd ikke engang det er en fejltagelse, eftersom bogen, der er skrevet under pseudonymet Benjamin Iskariot, markedsføres som en ”gendigtning” af det meget omtalte papyrusmanuskript.

Men det siger lidt om, at kritisk sans er nødvendigt, uanset hvor man henter sine oplysninger.

Digitale Dødehavsruller 2

Simon Tanner fra Kings College i London skubber et stykke pergament på plads under kameraetSidste år mødtes en gruppe forskere og fotografiske eksperter i Jerusalem for at planlægge en komplet gennemfotografering af Dødehavsrullerne med henblik på at lagre billederne i elektronisk form.

En e-mail fra Jim West for et øjeblik siden med henvisning til en artikel i New York Times bragte hele to gode nyheder om dette projekt: 1) De er i fuld gang. 2) Planen er at gøre hele molevitten tilgængelig på internettet. Det er herlige nyheder, for som jeg tidligere har beskrevet (her), er gode billeder af håndskrifterne et af de vigtigste arbejdsredskaber, når man beskæftiger sig med tekster fra oldtiden. Vi venter spændt.

Fra Sinaj til internettet

Indledningen til Johannesevangeliet fra Codex SinaiticusHvis tre personer går i boghandlen og køber Carsten Jensens nyeste roman på udgivelsesdagen, kan de være ret sikre på, at der står nøjagtigt det samme i alle tre eksemplarer. Det kan vi takke Johann Gutenberg for. Før han indførte bogtrykkerkunsten i Europa, mangfoldiggjorde man bøger ved at betale en skriver for at skrive bogen af. Ikke så sært, at bøger var dyre dengang – men ikke mindst betød afskrivningen, at der let kunne snige sig fejl og variationer ind i teksten.

Derfor har studiet af gamle håndskrifter så stor betydning for bibelforskningen: Et bogstav fra eller til kan nogle gange ændre en sætnings betydning (et enkelt eksempel kan ses her).

Et af de vigtigste håndskrifter til Det Nye Testamente kaldes Codex Sinaiticus – opkaldt efter det sted, hvor den tyske forsker Konstantin von Tischendorf fandt det i 1859, nemlig i Sankt Katharina-klosteret på Sinajhalvøen. Håndskriftet har hidtil været opdelt i flere stykker, som befandt sig forskellige steder i verden, men nu har universiteter og forskningsbiblioteker i tre forskellige lande sammen med Katharina-klosteret sat en online-udgave i verden, hvor det hele bliver samlet.

En venlig læser har sendt mig et link til artiklen på Discovery, og både Kristeligt Dagblad (her og her) og Jyllandsposten har korte notitser på dansk. Men kast ikke mindst et blik på sagen selv på projektets web-side Codex Sinaiticus.

Big Mac

e_tov.jpgDer findes enkelte religiøse konflikter, jeg overhovedet ikke har en mening om. Som fx den verdensomspændende strid mellem Mac-disciplene og de PC-troende. Som der står i den gamle drikkevise, “Jeg har venner begge steder / der vil modta’ mig med hæder / så det’ mig det samme, hvor jeg havner, når jeg dør”. Stik mig en computer (og evt. en manual), og så skal det såmænd nok gå, uanset om det er den ene eller den anden slags.

Men hvis det endelig skal være, så kan jeg lige så godt indrømme, at ca. det tungest vejende argument for Mac i mine øjne altid har været: Emanuel Tov. Professoren fra Jerusalem, der ene mand sørgede for at få udgivelsen af Dødehavsrullerne speedet op til et fornuftigt tempo, da han overtog ledelsen af projektet i 1991, efter at det havde stået i stampe i årtier. Jeg havde den udsøgte ære og fornøjelse at arbejde som assistent for ham i 1997-99 og være med til at ekspedere ni af de store grønne bind af sted til Oxford University Press. Og når vi sad svedende og prustende med ordbøger, kaffekopper og manuskripter på de to bittesmå kontorer på Mount Scopus i Jerusalem, hvor han snildt kunne holde fem mand i sving, var det tydeligt, at her troede man først og fremmest på tre ting: Arbejdsiver, sund fornuft – og Mac!

Så det er måske ikke så mærkeligt, at selveste Apple Corporation har pyntet deres webside med en artikel om Tovs arbejde med udgivelsen.

Det skægge er bare, at når jeg har skullet forklare folk uden for faget, hvem i alverden Emanuel Tov er, har jeg — uden at tænke nærmere over det — altid sagt “Dødehavsrullernes Bill Gates”.

(Hvad skulle man gøre uden de andre bloggere: Jeg har det fra Jim West, som har det fra Christian Brady ovre på Targuman).

Kun for nørder

At skrive hebraisk og græsk på sin computer kan være en nødvendig, men temmelig anstrengende, opgave for nogen teologer. Nu er det blevet lidt nemmere, eftersom standardskrifttyper som Times New Roman og Arial i det ret nye styresystem Windows Vista har fået rettet nogen af børnesygdommene, så alle hebraiske vokaler kan skrives uden fejl. Jeg har tilføjet det ovre på min hjemmeside, hvor man fortsat kan finde en vejledning i det eneste problem, der så er tilbage: At taste de mærkelige bogstaver ind. En grundigere opdatering af vejledningen kommer senere.

Digitale Dødehavsruller

Netop nu sidder 10 af verdens klogeste hoveder inden for konservering, fototeknik og digital billedbehandling i Jerusalem og drøfter, hvordan man bedst kan lagre Dødehavsrullernes indhold i elektronisk form.

Dødehavsruller og fotografering har hørt lige så tæt sammen som Gøg og Gokke, lige siden de første ruller blev fundet i 1947 og fotograferet af ihærdige arkæologer, der aldrig kunne vide, hvornår strømmen til fotolamperne ville ryge i det politisk urolige Jerusalem.

De største og mest sammenhængende ruller blev alle udgivet i løbet af få år efter fundene. Der blev også hurtigt lavet oversættelser til brug for interesserede, der ikke lige læser hebraisk og aramaisk, men en ”rigtig” udgivelse har altid inkluderet fotografier af dokumenterne, så man kan kigge udgiverne over skulderen og ikke kun skal stole på, at den første forsker, der havde fat i pergamentet, læste hvert eneste bogstav rigtigt.

Når gruppen af forskere på Det Teologiske Fakultet i København, der er specialiseret i arbejdet med Dødehavsrullerne, mødes til sit ugentlige seminar, er et af de vigtigste arbejdsredskaber netop de fotografier af rullerne, som findes i trykt form og på mikrofilm og CD-ROM. For hvor meget kan man nu helt nøjagtigt se af det ene bogstav, der afgør om et bestemt ord betyder det ene eller det andet?

Teknologien er løbet stærkt, siden dengang riffelkuglerne fløj om ørerne på de fotograferende forskere for knap 60 år siden. Men trods computerens indtog på forskerskrivebordet er mange af de billeder vi sidder med, de samme som blev taget dengang. Talrige af de 900 tekster der blev fundet, er kun blevet fotograferet én gang. Så nu har Israel Antiquities Authority samlet en gruppe eksperter for at finde den bedst tænkelige måde at bevare de gamle skrifters indhold for fremtidens forskere.

Som Jim Davila siger ovre på sin altid spændende blog Paleojudaica: ”Bring it on!”