Category Archives: Bibel og undervisning

Bibelens aktualitet

bibelens_aktualitet

”Jeg er ret sikker på, at vi lærer vores studerende at forstå, at Bibelen hører til i en fjern fortid med andre forudsætninger end vores. Til gengæld er jeg bange for, at vi svigter studenterne, når det drejer sig om Bibelens aktualitet. Men Bibelen er først og fremmest en aktuel størrelse i kulturen, i kirken, i skolen osv. Og det skal studenterne også kunne håndtere, når de kommer ud og får et arbejde. Men hvordan skal vi lære dem det?”

– sådan spurgte Geert Hallbäck som oplæg til den temadag, han højtideligholdt sin egen pensionering med i maj 2012. Nu er de fem foredrag, som blev holdt på dagen, udkommet i form af et lille hæfte på 86 sider, udgivet af Center for Studiet af Bibelens Brug.

Her forsøger Geert, tre gæster samt jeg selv at svare på Geerts spørgsmål. Selv har jeg en håndfuld konkrete bud på, hvad man kan gøre i (universitets)undervisningens sammenhæng, men bruger først lidt energi på at drøfte, hvad det overhovedet vil sige, at noget er aktuelt. Jeg skelner i denne sammenhæng mellem Bibelens “kulturelle”, “kanoniske” og “konkrete” aktualitet:

1) Bibelen kan være “aktuel”, fordi der står ting i den, som siger os noget. I så henseende er der ikke principielt forskel på Bibelen, Shakespeare og Peter Plys: Hvis det der står, giver mening – så giver det mening, uanset hvor det står.

2) Desuden kan Bibelens indhold anses for at have en særlig aktualitet, fordi Bibelen er helligskrift for en bestemt religion. Hvordan det skal håndteres, er indlysende relevant for den del af universitetets studenter, som bl.a. skal holde prædikener som en del af det arbejde, de skal udføre.

3) Og endelig er Bibelen som konkret foreliggende fænomen aktuel, uanset hvad man selv mener om dens indhold: The Bible is out there, som jeg siger med en formulering hugget fra Geert selv. Den bliver – ligesom Koranen – læst og fortolket og brugt hver dag. Den brug skal teologer også følge med i.

Hæftet med foredragene vil kunne købes i Atheneums Boghandel for kr. 50,-, så snart vi har fået ekspederet nogle eksemplarer derover.

“I opstarten var Ordet lissom …”

ny_aftale_2En opdateret version af Det Nye Testamente er på gaden: Bibelselskabets “nudanske” oversættelse fra 2007 med den opmærksomhedsskabende titel “Den nye aftale” er blevet pudset af og har fået rettet småfejl m.m. og koster stadig kun 170,- kr. Og så er omslaget da en del festligere end det anstrengt moderne gnidderværk, man havde klasket uden på 2007-udgaven.

Smag og behag er forskellig, og debatten raser selvfølgelig med det samme. Men det taler da til oversætternes fordel, at en af kritikerne er nødt til at fejllæse teksten for at få noget at kritisere: Jakob Holm beklager på lederplads i Kristeligt Dagblad, at det græske ord “praus” i Matthæusevangeliet kap. 5 vers 5 nu skal betyde genert i stedet for “sagtmodig” og mener at ordet skulle have “noget med tristesse eller melankoli at gøre”. Men nu betyder “praus” jo ikke trist eller melankolsk, men derimod netop sagtmodig/ydmyg/beskeden — og “beskeden” (og ikke genert) er akkurat hvad der står i “Den nye aftale”.

Læs i øvrigt endelig denne kronik fra nogle af oversættelsens bagmænd.

Så mangler vi bare lige The Prequel, ikke sandt … ?!

Arne Munk er død

arne_munkArne Munk – tidligere lektor i Det Gamle Testamente på Københavns Universitet – er død, står der i avisen.

Det kunne høres tre auditorier væk, når Arne underviste. Og det gjorde han flittigt. Så vidt jeg husker fra min egen studentertid, holdt han aldrig de “undervisningsfri semestre”, som ellers skal give universitetslærere en chance for at få skrevet en bog færdig i ny og næ i en hæsblæsende hverdag. Han underviste løs uden at blive træt. Og der var en direkte kobling mellem engagement og lydniveau hos Arne: Hvis en pointe var vigtig, steg antallet af decibel tilsvarende, og så måtte folk i naboauditoriet, der sad og syslede med Søren Kierkegaard, finde sig i at blive indviet i centrale aspekter af Amos’ Bog.

Og hvis studenterne syntes, det hebraiske sprog var vanskeligt, så tog han gerne dén undskyldning fra dem ved at producere omfattende kompendier med sproglige kommentarer til hvert eneste vers, der skulle gennemgås. Dem delte han så ud, uden at få andet for ulejligheden end studenternes taknemmelighed. Havde han været tysker eller amerikaner, havde han kunnet tjene tykt på at sælge dem i bogform, men så mange teologiske studenter er der trods alt ikke i Danmark.

Der vil uden tvivl blive skrevet en del om hans abortmodstand med tilhørende mediestunts og provokationer, og hvad han nu ellers rodede sig ind i af konflikter. Men hans livsværk var det mere udramatiske år efter år at lægge hovedparten af sin energi i at indvie vel i alt nogle tusinde kommende teologiske kandidater i Det Gamle Testamentes indhold.

Højst skindød

KN_jesaja”Bogen er død om [så og så mange] år”, siger gamle mænd, der gerne vil være med på noderne, jævnligt. Og julekalenderen var altid bedre sidste år. Og så videre og så videre.

Personligt har jeg ikke tænkt mig at sælge min bogreol lige foreløbig. Nye medier gør ikke automatisk gamle overflødige, og slet ikke på så kort tid som en enkelt menneskealder.

Men de nye medier kan supplere de gamle, og det er fedt! Fx kan man nu om stunder ”udgive” en bog 10 minutter efter, at man er færdig med at skrive den, hvis man er tilfreds med at lægge den på nettet i PDF. Det kan give mening for bøger, som der simpelthen ikke er økonomi i at trykke, fx nogle slags undervisningsmaterialer (der ligger en del af det på min egen website).  Et godt eksempel er en videnskabelig kommentar til Esajas’ Bog kap. 1-12, som tidligere Professor Kirsten Nielsen har skrevet til brug for sine studenter på Aarhus Universitet. Den kan ethvert videbegærligt gemyt hente sig splittergratis på Aarhus Universitets website.

Hvor starter Det Nye Testamente?

Geert Hallbäck: Det Nye testamente - En lærebogEnhver der kan læse, og som har lidt tid til overs, kan samle en stor mængde oplysninger om et emne og evt. lade dem trykke i bogform eller læse dem højt og kalde resultatet for undervisning. Om der er andre end én selv, der lærer noget af processen, er imidlertid langt fra sikkert. Hvis de mange oplysninger også skal blive til indsigt hos tilhørerne eller læserne, skal der skabes sammenhæng i dem.

Det gælder for så vidt både undervisning og hard-core forskning: Det er ikke gjort med, at forskeren producerer 500 sider minutiøse redegørelser for, hvad hun ser i mikroskopet eller i de gamle pergamenter. Hun skal også forklare, hvilken betydning iagttagelserne så har for vores viden om verden.

Et af de helt store talenter inden for dansk bibelforskning, når det gælder at se en sammenhæng i ting og stille den anskueligt op, er Geert Hallbäck. Han udgiver i dag en lærebog i Det Nye Testamente, hvor han har destilleret pointerne fra et langt livs arbejde med Bibelens sidste del ned på 200 sider. Bogen er især beregnet til seminarierne, men den vil helt klart komme til at gøre gavn for alle, der har brug for en kortfattet og lettilgængelig, men yderst seriøs, introduktion til Det Nye Testamente. Hvad enten den står på pensumlisten eller ej, vil der garanteret også være mange universitetsstuderende, som fremover starter her, inden de går videre til de tykke bøger på udenlandsk.

Det “håndtag”, som Hallbäck benytter til at skabe overblik over stoffet, er de nytestamentlige skrifters genrer. Han starter altså hverken fra første side i bogen med Matthæusevangeliet eller historisk forfra i en rekonstrueret litteraturhistorie, hvor man antageligt ville gætte på, at Paulus’ Første Brev til Thessaloniki-menigheden er det ældste. Han siger “I begyndelsen var gudstjenesten”, og begynder med de passager i skrifterne, som antageligt er rester af bønner og hymner fra de tidligste kristnes daglige eller ugentlige sammenkomster.

Derefter går han videre med instrukser i brevform, apokalyptik (“åbenbaringsskrifter”), moralsk belæring, evangeliefortælling, historieskrivning, meditative skrifter og teologiske afhandlinger, inden han ender med at beskrive samlingen af de selvstændige skrifter i den nytestamentlige kanon. I tillæg får man til slut to kapitler om den religiøse og historiske baggrund for Det Nye Testamentes tilblivelse samt om bibelforskningens tekstlæsningsmetoder.

Hvis man ikke har opdaget det før, får man øje på det velovervejede ved Hallbäcks genrebaserede fremstilling, når man læser det sidste kapitel. For hans fokus på genren forener faktisk i ét elegant greb de tre (ofte stridende) hovedstrømninger i bibelforskningen: Den historiske, den litterære og den samfundsvidenskabelige. Det er de to sidste, der især står Hallbäcks hjerte nær, men som god lærebogsforfatter tilsidesætter man ikke bare det, man selv er mindre optaget af: Studenterne skal have all-round besked. Og ved at læse Det Nye Testamente med genrerne som udgangspunkt stiller man ganske vist i første omgang et litterært spørgsmål til teksterne: Hvilken slags tekst er dette overhovedet? Og hvilke andre slags tekster er fx et evangelium beslægtet med? Men med det samme kommer den samfundsvidenskabelige dagsorden ind i billedet, for analysen er i høj grad bestemt af, hvilke behov i de første kristne menigheder, der medførte, at netop dén genre var velegnet. Og da de forskellige genrer bliver behandlet i rækkefølge ud fra en teori om, hvordan menighedernes opbygning ændrede sig i løbet af det første århundrede eller to, bliver den historiske dimension altså heller ikke overset.

Den næste generation af lærerstuderede kan godt begynde at glæde sig.

Yoda går i skole

yodaVed en folketælling i 2001 opgav næsten 1% af indbyggerne i England og Wales deres religiøse tilhørsforhold som ”jedi” – inspireret af den velkendte ridderorden fra Star Wars-filmene, og det var ikke dem alle, der blot ville at lave skæg med borgermusikken. En voksende gruppe af mennesker betragter i fuld alvor “Kraften” fra Star Wars-filmene som deres åndelige livsgrundlag. Og man skal da også være blind og døv for ikke at kunne se, at filmene er fulde af religiøse symboler.

Derfor mener min lærde kollega i Århus, Markus Davidsen, at det er en god ide at bruge filmene i skolens undervisning i kristendom. Det er en nem genvej til at få eleverne i gang med en seriøs snak om, hvad religion overhovedet er. Markus- og Lucas-Evangeliet kan de jo så gå videre til i næste omgang.

Idéen er i dén grad i avisen i denne uge. Den fremragende nyhedsside videnskab.dk skriver om det, og Kristeligt Dagblad og Søndagsavisen følger trop. Større ære end at komme i gratisaviserne kan en forsker vanskeligt opnå. Her er desuden en artikel af Markus selv om Avatar-filmen.

Og så vil jeg da ikke undlade at nævne, at der snart er et helt nummer af det gode tidsskrift Religionspædagogisk Forum på gaden med “Religion og fantasy” som tema. Markus bidrager selvfølgelig, men vi kommer også fra Tolkien over Harry Potter via “Paradise Lost” og til nyere danske børnebøger af Louis Jensen.

Tog til hovedet?

gafniLyntoget til Jylland den 23. december er kørt ud fra Hovedbanegården. Man kan godt vente lidt med at åbne aviserne eller tænde for MP3-spilleren, for nu stiller en professor i bibelforskning sig op i midtergangen. Han har et par tykke bøger under armen og går i gang med at holde en forelæsning om juleevangeliets historiske baggrund.

Var dét noget? … De siger jo, forskningen skal ud til folket …?

Det er forsøgt i Israel, hvor professor Isaiah Gafni for nylig holdt foredrag om Makkabæeropstanden i toget fra Modein til Tel Aviv.

Nu er der også det særlige ved Gafni, at han ikke ville være i stand til at være kedelig, om man så tilbød ham en halv million for ulejligheden. Jeg har gået til hans kursus om jødedommen på Jesus’ tid på Det Hebraiske Universitet i Jerusalem, og mandens begejstring for sit stof er ikke til at tøjle – så de gode folk fra Modein har fået noget for deres togbillet.

(Tak til Jim Davila for linket)

Bjerge og læsevaner

læseplanBibelselskabet udsender hvert år et lille hæfte med forslag til en bibeltekst til hver eneste dag i året; et udmærket hjælpemiddel for folk, der gerne vil læse i den gode bog på egen hånd, men ikke orker bare at tyre den igennem fra en ende af uden en vejviser.

Læseplanen indeholder desuden en række korte mini-artikler om et eller andet samlet emne. Jeg har lige opdaget, at det er mig, der har skrevet artiklerne til læseplanen for det nye kirkeår, der begyndte for tre uger siden (det er så længe siden, jeg skrev dem, at jeg havde svedt det ud igen). De handler om bjergene i Bibelen.

Mere kan læses på Bibelselskabets website, hvor man også kan downloade læseplanen.

Bibelen på nettet og Judas på biblioteket

internetEn af verdens flittigste forfattere, Isaac Asimov, der var ph.d. i biokemi og bl.a. også skrev adskillige bøger om Bibelen, var især kendt for sine science fiction-bøger. Da han en gang blev spurgt, hvorfor så klog en mand dog dyrkede dén useriøse genre, svarede han, ”Det er rigtig nok, at 90 % af den science fiction der skrives, er noget bras. Men 90 % af alting er noget bras.”

Jeg kom til at tænke på replikken, da jeg læste et spidst debatindlæg af bibelforskeren Mark Goodacre, hvor han satiriserer over forskere, der helst kun vil forholde sig til viden, der forligger trykt i bøger, og som tilsyneladende mener, at selve internetmediet er garanti for underlødighed.

For det er jo sandt (som Goodacre også skriver), at man kan få det skrækkeligste vrøvl ud af ukritisk at samle oplysninger ind fra nettet. Men som Asimov ville have tilføjet: Man kan få lige så vederstyggeligt pølsesnak ud af ukritisk at hive bøger ned af hylden uden vejledning i, hvad de indeholder.

For eksempel konstaterede jeg for nylig, at det københavnske hovedbibliotek i Krystalgade havde anbragt den amerikanske thrillerforfatter Jeffrey Archers skønlitterære bog ”Judas-evangeliet” i gruppe 22.8 sammen med videnskabeligt funderede oversættelser af de apokryfe skrifter. Jeg tror såmænd ikke engang det er en fejltagelse, eftersom bogen, der er skrevet under pseudonymet Benjamin Iskariot, markedsføres som en ”gendigtning” af det meget omtalte papyrusmanuskript.

Men det siger lidt om, at kritisk sans er nødvendigt, uanset hvor man henter sine oplysninger.

Med Bibelen til 6-dagesløb

Så er der bogmesse igen. Jeg når næppe derud (eksamensopgaver m.m. venter i weekenden), men her er en messeguide for de bibelinteresserede.

Fredag 14. nov.
Kl.16.15 “Fortællingen om Jesus – nu som manga!”: Mette Holm taler med Søren Vinterberg om mangakulturen i.f.m. udgivelsen af ”MANGA MESSIAS”. Stand nr. 47, Bibelselskabet
Kl.17.00 “Bibelske fortællinger på skoleskemaet”: Undervisningsminister Bertel Haarder i samtale med John Rydahl om formidlingen af bibelsk stof i skolen. Stand nr. 47, Bibelselskabet
 

Lørdag 15. nov.
Kl.11.10 “Læs Bibelen”: Annelise Søndengaard fortæller om sin bog ”Kære Dan”, der er en guide til at læse Bibelen fra A til Z. Stand nr. 86, Forlaget Anis 
Kl.12.00 Tegner og forfatter Peter Madsen (ham med “Valhalla” og “Mennekesønnen”) signerer. Stand nr. 47, Bibelselskabet
Kl.12.40 Geert Hallbäck fortæller om teatret og kristendommen og præsenterer sin nye bog ”Hvad jeg skrev”. Stand nr. 86, Forlaget Anis 
Kl.14.10 Cand.theol. og radiojournalist Søren E. Jensen fortæller om Jesus i populærmusikken; Cash, Cohen, Cave, U2 og – især Kim Larsen, i anledning af bogen “Rockprofeter“. Stand nr. 86, Forlaget Alfa 

Søndag 16. nov.
Kl.11.10 “Fup og fakta om Judasevangeliet”: Anders Klostergaard Petersen taler om det nyfundne evangelium ud fra bogen ”Mellem venner og fjender”. Stand nr. 86, Forlaget Anis 
Kl.12.15 Tegner og forfatter Peter Madsen i samtale med Birgitte Bækgaard om ”Rejsen til Jerusalem”. Efterfølgende signerer Peter Madsen bøger. Stand nr. 47, Bibelselskabet
Kl.14.15 Fortællingen om Jesus – nu som manga! Oversætter og japanekspert Mette Holm taler med Søren Vinterberg i.f.m. udgivelsen af tegneserien ”MANGA MESSIAS”. Stand nr. 47, Bibelselskabet
Kl.15.40 Iben Damgaard fortæller om Søren Kierkegaards brug af Bibelen ud fra sin nye bog ”Kierkegaards gendigtninger af bibelske figurer”. Stand nr. 86, Forlaget Anis

God fornøjelse.