Category Archives: Koranen

Islamisk genbrug

En præst spørger i en kronik i dagens Kristeligt Dagblad, “hvis Koranen var ment som grundlaget for en ny religion, hvorfor er der så hundredvis af henvisninger til Bibelen?”

Tjah, nok af samme grund som der er tusindvis af henvisninger til Det Gamle Testamente i Det Nye Testamente:  “Nye” religioner opfatter sjældent sig selv som nye – de opfatter sig gerne som en genopdagelse  eller forbedret udgave af den ægte oprindelige religion.

Det er derfor både kristendom og islam kan påberåbe sig Abraham som åndelig stamfar,  uanset at historien om ham stammer fra tiden før de to religioner overhovedet var grundlagt.

Verdens ældste Koranoversættelse

Folk oversatte Koranen til græsk så tidligt som i året 870 — altså mens Gorm den Gamles far endnu gik i korte bukser. Det har den danske forsker Christian Høgel fra Syddansk Universitet opdaget, da han nærlæste nogle græske manuskripter, som viste sig at indeholde uddrag af Koranen. Historien kan læses på Videnskab.dk i dag.

På sin vis er det ikke overraskende. Jøderne oversatte deres hellige skrifter til græsk allerede før vores tidsregnings begyndelse – og det vel at mærke selv om de, ligesom muslimer, holder fast ved at læse dem højt på originalsproget ved gudstjenesten. Og kristendommen har lige fra begyndelsen været én stor oversættelsesbevægelse; når man til tider fejlagtigt fremhæver Luther for som den første at have oversat Bibelen til “folkesproget”, glemmer man, at det græske, som Det Nye Testamente er skrevet på, var folkets sprog. Kristendommen blev udbredt på græsk blandt folk, der sladrede, bandede og købte ind på græsk!

Så egentlig kan man  undre sig mere over, at der gennem tiden blandt muslimer opstod en vis tilbageholdenhed over for at oversætte Koranen (at det skulle være “forbudt”, som man ofte kan høre folk sige, er en misforståelse). Men motivet har uden tvivl været at fremhæve den hellige teksts enestående status: Man får ikke hele meningen med, når man oversætter. Og dét er jo sjovt nok en pointe, som den mest ufromme akademiker vil være grundlæggende enig i: Det er altid en fordel at læse tingene på det sprog, de er skrevet på. 🙂

Koran og Bibel

Min lærde ven Thomas Hoffmann fra Københavns Universitets Center for Europæisk Islamisk Tænkning, som bl.a. var med til at udgive bogen om Abrahams Spor, har gang i et kursus om Koranen og dens forhold til bl.a. Det Gamle og Det Nye Testamente. Det foregår hver torsdag kl. 10-12, og forunderligt nok påstås der at være enkelte ledige pladser.

Hvis jeg ikke lige på netop det tidspunkt sad til et kursus i noget helt andet på IT-Universitetet, ville jeg selv ansøge om en plads. Men nu kan andre altså få chancen, hvis de skynder sig lidt. Thomas er et af de skarpeste hoveder blandt yngre islamforskere i Danmark (se fx her).

Den muslimske Jesus

Der står påfaldende meget om Jesus i Koranen. Meget mere end om fx. Muhammed. Men der står naturligvis ikke ganske det samme som i fx Det Nye Testamente. Så uanset hvad man mener om den gamle strid om, hvorvidt kristne og muslimer “tror på den samme Gud”, er der grund til at interessere sig for den fortolkning af Jesus, der sker i muslimske skrifter.

En splinterny bog om det emne udkommer snart på det lille geniale forlag Mimer (som stadig skylder mig et genoptryk af Martin Bubers bog om “Menneskets vej”, men det er en anden historie), og man får rabat ved at bestille inden den 10. december. Så er dén julegave i hus.

I tilgift stabler Københavns Universitets Center for Europæisk Islamisk Tænkning en slags temaeftermiddag med forfatteren selv, Tarif Khalidi, på benene. Også bogens oversætter samt den unge fremadstormende ekspert i forholdet mellem kristendom og andre religioner, Jonas Adelin Jørgensen, optræder. Klik på centerets navn og tilmeld dig nederst på siden.

Dagen efter skal Khalidi f.øvr. diskutere det at oversætte Koranen med vores hjemlige udøver af dén kunst, Ellen Wulff. Der er ingen ende på det.

Religiøse rødder

Tror jøder, kristne og muslimer på den samme Gud? Spørgsmålet er ganske vist groft forsimplende (for netop de tre religioner fastholder jo, at der kun er én Gud – men de tror så afgjort ikke helt det samme om Gud), men selv om det er for enkelt formuleret, kan spørgsmålet godt være brændende vigtigt. Måske er det reelt dét vigtigste teologiske spørgsmål for tiden.

De to teologiske fakulteter i Århus og København er for øjeblikket – sammen med kollegerne i Oslo, Bergen, Lund og Helsinki – i færd med at stable en spritny international kandidatuddannelse på benene i “Europas Religiøse Rødder”. Og rødderne er netop de tre nævnte religioner og deres forhold til hinanden.

Man kan læse de to danske fakulteters præsentation af projektet her og her.

Og ikke mindst kan københavnere få en smagsprøve på uddannelsen ved et offentligt arrangement på torsdag, 23. oktober kl. 13, hvor den norske professor Einar Thomassen (ham på billedet) holder forelæsning om “Tro, skrift og folk: Forskelle og ligheder mellem jødedom, kristendom og islam“.

Islam til tiden

Hvad er forskellen på en imam og en mulla?

Hvad står der om Jesus i Koranen?

Hvorfor er Jerusalem hellig også for muslimer?

Og er det rigtigt, at muslimer har lov at lyve for ikke-muslimer?

De sidste to dage har jeg i alle pauser mellem nødvendige gøremål gået rundt med næsen nede i Gads Leksikon om Islam, som udkom i mandags. Det er et herligt opslagsværk, som bør komme til at galoppere hen over boghandlernes diske fra nu af og til julehandlen. Hvis man holder af opslagsbøger, får man ikke bare svar på de fire spørgsmål herover – men også på hundreder og atter hundreder af andre, fordi der på hver eneste side er henvisninger til noget mere, som det egentlig også kunne være spændende at få besked om.

Det er nærliggende at sammenligne den nye bog med Jørgen Bæk Simonsens ”Politikens Islamleksikon” fra 1994. Men det er ikke så meget en sammenligning mellem godt og mindre godt – snarere mellem to bøger til ret forskellige formål. Gads Leksikon om Islam indeholder 2½-3 gange så meget tekst, men væsentligt færre billeder end Politikens. Og stilen er en hel del mere akademisk i den nye bog. Den er med andre ord skrevet til gymnasium og universitet, hvor den gamle var skrevet til folkeskole og kommunebibliotek – sådan lidt firkantet sagt.

Derfor er Gads Leksikon heller ikke skrevet af én forfatter, men af hele elleve yngre islameksperter. Hvad enten det gælder Koranens historiske tilblivelse eller nutidige moskéer i Odense, er der en specialist inden for rækkevidde. Men de to redaktører Jean Butler og Thomas Hoffmann har samtidig sørget for at holde deres folk i kort snor, så bogen virker ensartet og sammenhængende.

”Koranen læser ikke sig selv; det gør muslimer”, skriver redaktørerne vittigt i forordet. Og det er meget sigende for hele bogens tilgang til emnet: Virkeligheden ”out there” består af fortolkninger. Det nytter ikke meget at sige, at der står sådan-og-sådan, hvis den nutidige muslimske virkelighed er, at flere forskellige synspunkter brydes.

Et godt eksempel på dét er den velkendte tanke om, at islam tillader en muslim at tale usandt over for ikke-troende. Fænomenet hedder taqiyya, og det handler ikke om løgn i almindelighed, men om at tie stille med sin muslimske tro, hvis man risikerer at blive forfulgt eller dræbt på grund af den. Stort mere end dét får man ikke at vide i det gamle Politikens Islamleksion. I Gads Leksikon om Islam fylder Jean Butlers behandling af begrebet 1½ spalte, og der bliver gjort rede for både forskellige islamiske retningers opfattelse af begrebet og for den rolle det har fået i moderne vestlig kritik af islam.

Det er altså ikke bare en bog, man kan slå op i for at finde korte og klare svar, men en bog man kan læse løs i og blive klogere af for hver side man vender. Alene de otte opslag, der hedder noget med ”Koran-” (alle skrevet af redaktøren Thomas Hoffmann) udgør en hel lille grundbog i koranstudier.

Og alenlange artikler om fx “Kristendommen og islam”, “Jødedommen og islam”, “Antisemitisme og islam” eller “Muslimer i Danmark” gør bogen yderligere spændende og aktuel. Og så er der opslag som “Selvmordsangreb”, “terrorisme” og “Muhammed-tegningerne”.

Undskyld mig, jeg skal lige slå én ting til op …

***************************************

OPDATERING 27. august: Nu er der også kommet en anmeldelse i Kristeligt Dagblad.

Nomadeforskning

pyramider.jpgLad os lege en leg: Jeg tæller til tre og læseren nævner en dansk islamforsker.

Ikke sandt: Det blev Jørgen Bæk Simonsen? Eller hvis læseren er meget sofistikeret måske Jakob Skovgaard. Og ikke et ondt ord om dem (fra mig altså). Men den næste generation af fagfolk sidder klar på affyringsrampen, og islam skal nok blive ved med at være et hot emne. Så hils på dem med det samme:

De kan træffes i en spændende artikel, som Heidi Laura fra Weekendavisen netop har skrevet, hvor hun interviewer unge talenter som Thomas Hoffmann, Jean Butler, Kirstine Sinclair og Helle Malmvig.

Én af de ting, man kan lære af artiklen er, at ”tværfaglighed” ikke bare er et popsmart modeord. Islam er måske det bedste eksempel overhovedet på, at man ikke kan forstå en sag til bunds uden at gå til den både med religionshistoriske, litterære og samfundsvidenskabelige indsigter og meget mere. De fire hovedpersoner i artiklen er en slags akademiske nomader, der driver deres forskningsprojekter på græs, snart i den ene og snart i den anden oase, for at samle deres oplysninger.

En anden spændende oplysning, som jeg straks har skrevet på juleønskesedlen, er at Hoffmann og Butler åbenbart er ved at redigere et nyt islamleksikon. Jeg venter spændt.