Category Archives: Universitetet

Bibelens aktualitet

bibelens_aktualitet

”Jeg er ret sikker på, at vi lærer vores studerende at forstå, at Bibelen hører til i en fjern fortid med andre forudsætninger end vores. Til gengæld er jeg bange for, at vi svigter studenterne, når det drejer sig om Bibelens aktualitet. Men Bibelen er først og fremmest en aktuel størrelse i kulturen, i kirken, i skolen osv. Og det skal studenterne også kunne håndtere, når de kommer ud og får et arbejde. Men hvordan skal vi lære dem det?”

– sådan spurgte Geert Hallbäck som oplæg til den temadag, han højtideligholdt sin egen pensionering med i maj 2012. Nu er de fem foredrag, som blev holdt på dagen, udkommet i form af et lille hæfte på 86 sider, udgivet af Center for Studiet af Bibelens Brug.

Her forsøger Geert, tre gæster samt jeg selv at svare på Geerts spørgsmål. Selv har jeg en håndfuld konkrete bud på, hvad man kan gøre i (universitets)undervisningens sammenhæng, men bruger først lidt energi på at drøfte, hvad det overhovedet vil sige, at noget er aktuelt. Jeg skelner i denne sammenhæng mellem Bibelens “kulturelle”, “kanoniske” og “konkrete” aktualitet:

1) Bibelen kan være “aktuel”, fordi der står ting i den, som siger os noget. I så henseende er der ikke principielt forskel på Bibelen, Shakespeare og Peter Plys: Hvis det der står, giver mening – så giver det mening, uanset hvor det står.

2) Desuden kan Bibelens indhold anses for at have en særlig aktualitet, fordi Bibelen er helligskrift for en bestemt religion. Hvordan det skal håndteres, er indlysende relevant for den del af universitetets studenter, som bl.a. skal holde prædikener som en del af det arbejde, de skal udføre.

3) Og endelig er Bibelen som konkret foreliggende fænomen aktuel, uanset hvad man selv mener om dens indhold: The Bible is out there, som jeg siger med en formulering hugget fra Geert selv. Den bliver – ligesom Koranen – læst og fortolket og brugt hver dag. Den brug skal teologer også følge med i.

Hæftet med foredragene vil kunne købes i Atheneums Boghandel for kr. 50,-, så snart vi har fået ekspederet nogle eksemplarer derover.

Hjernedød?

hjernedoed.jpgNogle af de dygtigste og højst uddannede mennesker i dette land bruger deres tid på at udfylde skemaer og skrive ansøgninger.

Og nej, jeg tænker ikke lige i denne sammenhæng på de arbejdsløse, jeg tænker på universitetslærerne: De skal i stigende grad selv søge penge til at finansiere det arbejde, som de ellers skulle forestille at være ansat af skatteyderne til at udføre. Og derefter registrere deres arbejdsindsats, så kloge mennesker andre steder kan sidde og tælle, om det nu er på det ene eller det andet universitet, at man har skrevet flest artikler i “førende tidsskrifter”. Det kaldes “konkurrence­udsættelse”, og man mener, at det får forskerne til at udføre bedre arbejde, end hvis de brugte tiden til at undervise, forske og skrive bøger. I hvert fald giver det beskæftigelse til en masse højt lønnede administratorer. Om det også kommer studenterne og befolkningen til gavn, kan man jo overveje.

Det har Sune Auken skrevet årets væsentligste debatbog om: “Hjernedød: Til forsvar for det borgerlige universitet“.

Det er ingen nyhed: Bogen kom i februar. Til gengæld er Sune Aukens web site en nyhed, som jeg gerne vil gøre opmærksom på. Det er planen, at den skal udvides med links til hans artikler inden længe. I mellemtiden: Læs bogen (biblioteket har den også)!

Nyt fra teologien

Det københavnske Teologiske Fakultets elektroniske nyhedsbrev “eTEOL” udkommer for første gang på mandag. Jeg bidrager selv med en lille reportage fra en konference i Jerusalem omkring nytår. Klik her, hvis du gerne vil vide, hvad vi går og laver.

Støt Helge Sander

Til næste år skal Universitetsloven evalueres ifølge en beslutning i Folketinget. Rigtig mange af os, hvis daglige arbejde styres af den lov, mener at den ikke bare skal evalueres – den skal laves om. Ved et løjerligt tilfælde løber Helge Sander imidlertid kun ind i folk, der er godt tilfredse med loven, og derfor har gode kræfter på landets universiteter sat sig for at hjælpe ham ved at samle underskrifter ind fra folk, der mener, at reel medarbejderindflydelse og akademisk frihed har brug for at blive sikret. Indsamlingen lukker på onsdag. Så man kan endnu nå at give Helge Sander en hjælpende hånd på siden “For en bedre forskningspolitik“.

Klar tale eller sort snak

Hvad skal en teolog kunne? Og er det nødvendigt at lave uddannelsen om, for at hun eller han kan lære at gøre sig forståelig? Det diskuteres en del for tiden. Mit eget lille bidrag kan læses i Kristeligt Dagblad i dag.

Hvad skal vi med hebraisk?

Der tales for øjeblikket en del om, hvor meget gavn teologistuderende egentlig har af at lære hebraisk. Jeg besluttede at lave en stikprøve: Jeg bad min storartede papsøn Lasse pege et tilfældigt vers ud i Den Hebraiske Bibel, og så ville jeg se, om jeg fik mere ud af at læse det på hebraisk end på dansk. Pegefingeren havnede på Dommerbogen kap. 8 vers 3, som skildrer en diskussion mellem den israelitiske høvding Gideon og hans allierede fra Efraim-stammen, da de kommer hjem fra et krigstogt mod en ørkenstamme fra Midjan. Efraimitterne bebrejder Gideon, at han i første omgang drog i krig uden dem. Det er Gideons svar og efraimitternes reaktion, der står i det vers, Lasse pegede ud:

”»Gud gav midjanitternes høvdinge Oreb og Ze’eb i jeres hånd. Hvad har jeg formået, sammenlignet med jer?« Da han sagde dette, lagde deres vrede sig.”

I første omgang virker Gideons udsagn på hebraisk endnu mere ydmygt end på dansk: Ordstillingen er nemlig speciel, idet ”i jeres hænder” er rykket frem til sætningens begyndelse, og det er lige så lidt standard på hebraisk som på dansk. Lidt mere ordret end i 1992-oversættelsen kunne man altså sige, ”Det var jo i JERES hænder (og ikke i mine), at Gud lod midjanitternes høvdinge Oreb og Ze’eb falde”.

Men måske har Gideon fingrene krydset bag ryggen? Er hans elegante svar her lidt dobbeltbundet? Navne har jo på hebraisk en betydning, ganske som på de fleste sprog. Den læser, der kan hebraisk, véd med det samme, at de to midjanitiske høvdinge, som efraimitterne fangede, i oversættelse hedder ”Ravn” og ”Ulv”. At ravne og ulve hører til de ”urene” dyr i Det Gamle Testamente, er nok ikke vældig relevant for tolkningen af verset, da dyr kun gør urene, når de er døde. Et levende dyr kan altså for så vidt ikke være urent. Men der kan godt være en mere symbolsk vurdering af det bytte, som efraimitterne udtrykkeligt har fået ”i hænderne”: De er opkaldt efter dyr, der repræsenterer vildmarken, det truende land udenfor beboede områder.

På den ene side er de to tilfangetagne høvdinge altså navngivet efter stærke og hurtige dyr, som frygtes i mange sammenhænge. På den anden side er ravnen mest kendt som ådselæder: Den æder af de faldnes lig efter et slag, men selv har den ikke kræfter til at slå noget større bytte ihjel. Og reelt optræder ulven ofte i samme rolle, selv om vi tit opfatter den som et ædelt rovdyr. Så mens Gideon roser stammen, siger han måske mellem linjerne til sig selv og læseren, at så behøver de heller ikke blive mere høje i hatten: Det er et par sølle ådselædere, de har fanget og aflivet. Teksten skildrer altså hans snarrådighed og veltalenhed nok så meget som hans ydmyghed.

Hans lille opvisning i retorisk diplomati er imidlertid effektiv: ”Deres vrede lagde sig”, ifølge den autoriserede oversættelse. Meget klumpedumpe-bogstaveligt står der på hebraisk, at ”Så slappedes deres ånd fra hen over ham”. Ånd betyder i denne sammenhæng ikke noget spøgelsesagtigt a la ”sjælen” eller lignende. Det er mere i slægt med et begreb som ”korpsånd” eller ”personlighed”.

De mest almindelig udtryk for ”vrede” på hebraisk er afledt af ord for henholdsvis ”varme” og ”næse” – man kan næsten se for sig, hvilke associationer det skal vække – men disse gloser er altså her blevet fravalgt til fordel for et udtryk, der omfatter hele personligheden. Men den fælles efraimitiske ”folkeånd”, der så at sige har lænet sig truende ind over Gideon, bliver altså ”slap” og føjelig, da han med sin elegante ros af deres bedrifter genetablerer harmonien i forhold til sine allierede.

Så meget om dette ene vers, men læser man videre, oplever man straks i de næste vers en brutal konfrontation mellem Gideon og indbyggerne i Sukkot. Det er tydeligt, at Gideon kun er høflig, hvis folk gør sig fortjente til det. Og det sætter jo hans optræden her i vers 3 yderligere i perspektiv.

Nu spiller det vers, som Lasses let klistrede pegefinger havnede på, nok sjældent en rolle i præstens søndagsprædiken. Men der ville bestemt ikke være mindre at sige om mere teologisk “tunge” passager fra Mosebøgerne, Salmerne og Profeterne.

Universitetsloven 2003-2009

standardisering.jpgGode kræfter har sat en elektronisk underskriftsindsamling i gang for at minde politikerne om, at Universitetsloven trænger til at blive lavet om, så studenter og medarbejdere får noget af den indflydelse tilbage, som de havde “i gamle dage” (dvs. fra middelalderen og til 2003).

Ikke noget med kædebreve osv., men klik herhen og overvej, om du vil skrive under: Online petition – For en bedre forskningspolitik

Teologi på universitetet?

Hører teologi hjemme på et skatteyderfinansieret universitet? Eller er det et “religiøst” fag, som skal “ud af det offentlige rum”? Jeg er kommet til at rode mig ind i en debat om emnet ovre på Jesper Laugesens blog. Kig derover, hvis emnet interesserer.

Fremtidens universiteter?

fremtidens_partier.jpgOm man er enig med Christine Antorini eller ej, så er hun i hvert fald en af de sjældne politikere der tænker over, om vi forvalter demokratiet på en fornuftig facon – og om det nuværende partisystem kan blive ved at give mening.

I anledning af sin nye bog ”Fremtidens partier” har hun på sin blog Virtuelt Folkeparti lagt op til diskussion bl.a. om forskningens fremtid og ledelsen af universiteterne. Den fantasifulde overskrift er Idé- og Videnministeriet, og foreløbig har en del folk været inde at lufte overvejelser af samme art som på den humanistiske blog Forskningsfrihed?

Tag et kig.

Mosefund … ?

En magister i forhistorisk arkæologi er blevet ny direktør for Folketinget. Så det passer altså, at pengene til at uddanne folk i humaniora er givet godt ud: De bliver knippeldygtige.

For det siger da vel ikke noget om dem, han skal være direktør for?